Denne bolig på 161 kvadratmeter er utrolig velindrettet og kommer desuden med et redskabsrum på 12 kvadratmeter og en carport på 32 kvadratmeter, hvilket giver mulighed for at placere to biler trygt og sikkert ved hjemmet... læs hele beskrivelsen
Denne bolig på 161 kvadratmeter er utrolig velindrettet og kommer desuden med et redskabsrum på 12 kvadratmeter og en carport på 32 kvadratmeter, hvilket giver mulighed for at placere to biler trygt og sikkert ved hjemmet.
Boligen er udført med minimal vedligeholdelse og god akustik. Facaderne er opført i en blødstrøgen mursten, ”Bison”, fra Egernsund Tegl og fremstår, med et flot gyldent udtryk i facaden. Taget er med 30 grader hældning med sorte betontagsten og stern i sortmalet træ.
Der er to forskellige indgange til boligen, hvor den ene er fordøren, der leder til entréen, mens den anden kommer fra den overdækket carport, som fører ind i et bryggers, der leder videre til køkken/alrum.
Boligen er indrettet rigtig godt, så der ved entréen er placeret to værelser, som ligger i forbindelse med et badeværelse. Fra entréen bevæger man sig videre til resten af boligen, og her kommer man først i kontakt med det store og lyse køkken/alrum/stue, der blandt andet er prydet af flotte saksespær.
Du kan også vælge at bevæge dig videre til soveværelset gennem en mellemgang. Dette soveværelse har alt, man skal bruge i forlængelse af soveværelse, da det både har walk-in og eget bad.
Boligen har også en overdækket terrasse, som kan tilgås via havedør fra stuen, der med garanti vil blive hyppigt brugt i den danske sommer.
Derudover er boligen udført med mange fine detaljer. Der er blandt andet træbetonlofter fra Troldtekt og gulvvarme med termostatstyring i alle rum, ligesom der er klinker i entré, bryggers og badeværelser, mens køkken/alrum, stue, værelser, soveværelse og walk-in er udstyret med laminatgulve.
Sidst men ikke mindst vil der være inventar fra enten Svane eller HTH samt en komplet hvidevarer pakke fra Siemens, så du er helt klar til indflytning.